Så er vi i gang igen!!

Sæsonen er startet – i dejligt forårsvejr!

Generalforsamlingen 30. marts vedtog to større projekter – tilskud til jord til de mest vandlidende haver ved søen og Kongevejen og en ny sti ved støjværnet mod Ringgaden. Regnskabet blev godkendt, og det nye budget betyder fastholdelse af kontingent – til gengæld bruger vi en del af formuen. Se regnskab, budget, beretning og referat her: https://www.hf1934.dk/generalforsamlinger

Desværre var fremmødet ringere end normalt – og det vil bestyrelsen gerne kende grunden til – for at kunne gøre det bedre fremover. Derfor vil vi gerne have jer, der ikke kom, til at svare på et spørgeskema – selvfølgelig helt anonymt: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSdu-_UxabHFHyTUp-DR1ELWpy58tD-Dpgr0E8p_m8T0aWXG5w/viewform

Ansøgninger om jord skal indeholde en beskrivelse af projektet, estimering af mængden af jord og tre billeder af ”gerningsstedet”. Ansøgningen stiles til haveforeningen1934@gmail.com – bestyrelsen tager derefter stilling til forhåndsgodkendelse.

Vigtige datoer i foråret:

12. maj kl. 17.30-19.00:  Havekonsulent Carsten Green kommer og giver gode råd til beplantning i vandlidende haver og til haveejere, der gerne vil fremme biodiversiteten. Han kan nå tre haver – og hvis du ønsker at lægge have til, skal du skrive til pfhf1934@gmail.com – hvis for mange haver ønsker besøg, trækker vi lod. Alle kan naturligvis deltage i besøgsrunden.

17. maj: Container til haveaffald – og levering af harpet muld. Bliver placeret ved cykelstien uden for haveforeningen.

20. maj og 17. juni: Ukrudtet på stierne (eller mangel på samme) inspiceres

24.-25. maj: Arbejdsweekend – etablering af sti ved støjværn påbegyndes. Vi starter med rundstykker kl. 9.30 – pizzaer når maverne rumler ved 13. tiden. Vi håber alle kommer – i hvert fald en af dagene.

Alle andre dage: Nydning i haverne  Aktivitetsudvalget vil også komme med ideer til socialt samvær.

Share

Nyhedsbrev oktober 2024

Vi lukker for sæsonen søndag den 27. oktober kl. 14.00 – ved flagstangen på p-pladsen. Anders er toastmaster – kom og syng en sang og hyld de to havevindere (Jakob, have 25 og Anja og Jørgen, have 33).

 Dagen markerer også, at det nu er slut med at overnatte i foreningen.

Der må heller ikke køres på vejene – og bommene lukkes, så snart skraldecontainerne er afhentet. Vejen åbnes igen 1. marts.

 Men efter vinter kommer vår – og vi fejrer åbningen ved at holde generalforsamling søndag den 30. marts i Marselisborgcentret. Dagsorden, regnskab, budget og eventuelle forslag kommer ud i løbet af februar/marts.

 Allerede nu kan vi fortælle, at bestyrelsen har to forslag på gf. Det første er etablering af en sti mellem  støjværnet og haverne 34 og 39. Det andet er en hjælpende hånd til de vandlidende haver ved Kongevejen – nemlig betaling af/tilskud til pålæggelse af jord. Til gengæld har bestyrelsen besluttet, at det er slut med at pumpe på foreningens regning.

 Husk at aflæse jeres vandforbrug senest 31. oktober.

Og tak for en dejlig sæson - lidt rigeligt med dræbersnegle, men masser af godt humør :-)

Share

Nyhedsbrev september 24

Så lakker sæsonen mod enden - men der er endnu lidt arbejdsopgaver.

Søndag den 22. september har vi arbejdsdag - fra kl. 10 til ca. 14.00 - med bespisning (pizzaer). Vi skal have klippet hækken omkring fællesgrunden og have slået græsset. Vi skal også have skåret ned på stien op til trailerpladsen - og have gang i en buskrydder.

Desuden skal vi have smidt ral på Rønne Alle - der får en gang stabilgrus først. Det sker allerede torsdag den 19. september - hvor vores “vejservice” også fylder huller op. De starter torsdag morgen - så hvis du har brug for at komme ud med bil fra morgenstunden, er det en god ide at holde oppe på vejen.

Containeren til efterårets haveaffald ankommer fredag - og denne gang placeres den på p-pladsen - så hold venligst pladsen mod haverne 10, 11 og 12 fri for biler. Containeren åbnes først for privat haveaffald efter kl. 14 søndag - indtil da er den forbeholdt arbejdsdagens strabadser.

14 haver har netop modtaget henstilling om at ordne hæk og/eller urkrudt - men det betyder jo, at 45 haver havde tingene i orden :-)

Share

Nyhedsbrev august 2024

Til lykke til haverne 25 (Jacob Siersbæk) og 33 (Anja Poulsen og Jørgen Andreasen) - de er simpelthen foreningens skønneste haver i år. Og det udløser naturligvis diplomer, præmier, skilte (se referat fra bestyrelsesmøde) - og uendelig jubel og påskønnelse fra resten af foreningen :-)

Men nu går vi ind i anden halvdel af sæsonen - og det udløser flere opgaver til os allesammen. Det første er klipning af hække, så vi kan passere hinandens haver uden at få vand og spind i hovedet. Langt de fleste har fået klippet - men enkelte mangler. Fristen var 15. august - men bestyrelsens “kontrollanter” går først rundt 4. september. Så hvis I vil undgå en venlig henstilling - så skal stien være ryddet for ukrudt og hækken klippet til da. Det er at tage hensyn til os allesammen!

Vi har også en arbejdsdag i efteråret - det er søndag den 22. september. Vi skal have skåret en masse krat ned - og klippet hækken omkring fællesgrunden igen-igen. Vi har derfor besluttet, at havecontaineren først bliver åbnet den søndag - så vi kommer af med al det fælles haveaffald. Hvis det er muligt, kommer containeren til at stå på p-pladsen. Og i stedet for at få muld med, bestiller vi ral. Rønne Alle skal genoprettes efter vand, byggeri og nedgravning af el.

Når der graves i vores fælles vejnet, henstiller vi til, at man selv genopretter. Og det er sjældent nok med efterfyldning een gang - for det falder sammen igen.

Vi får snart genoprettet det store vejnet.

Og så får vi måske en ny sti. Aarhus Kommune har sagt ja til, at vi etablerer en sti langs støjskærmen ved have 34 - så foreningen hænger bedre sammen. Arealet skal ryddes i løbet af efteråret/vinteren - og så skal forårets generalforsamling tage stilling til projektet.

Share

Nyhedsbrev maj 2024

Forårets arbejdsdag er på lørdag – den 25. maj – og starter kl. 10 på fællesgrunden. Der er tre opgaver:

-        Hækken omkring fællesgrunden skal klippes ned og luges. Medbring gerne ørnenæb og hækklippere.

-       Trailerpladsen skal slåes og p-pladsen luges – medbring gerne græsslåmaskiner og buskryddere

-       Stier der ikke er blevet luget længe får en hjælpende håndsrækning

Opgaverne prioriteres i ovenstående rækkefølge. Forventet sluttidspunkt er kl. 14 – hvor der serveres pizzaer til de flittige hænder.

Og så nærmer NorthSide sig (6.-8. juni) – som sædvanligt lukker vi bommene (uden at låse dem). Husk at lukke efter jer, når I kører ind og ud. Og vi understreger endnu engang, at det kun er kolonihaveejere, der må parkere på p-pladsen. Og nej, man kan ikke ”låne” sin p-plads ud til andre.

Vejen bliver forhåbentligt lavet  i næste uge – og det medfører også at p-pladsen skal ryddes. I får besked, så snart vi kender datoen.

Vi har netop solgt haverne 24 og 13. Nummer 13 er solgt til Avraz og Avin og nummer 24 til Thyge og Johanne. Velkommen til dem.

Og så har vi tre nye haver til salg – nemlig nummer 30 (Erik), 50 (Kristian) og 51 (Marianne og Villads). Salgsarbejdet går i gang snarest – så sig pænt farvel til dem, hvis I møder dem.

Villads’ plads i bestyrelsen overtages af Izabella.

Share

Nyhedsbrev april 2024

Vi er blevet opmærksom på, at nogle af jer har gamle lejekontrakter - og med gamle mener vi kontrakter fra før 2007. Det er ikke noget problem - hvis der ikke er ændringer. Men hvis I ønsker f.eks. to lejere på kontrakten, så er det nødvendigt at få lavet en ny. Dette kan have betydning ved både dødsfald, skilsmisse og eventuelle tillidsposter i foreningen.

Og så er vi klar med en masse datoer:

Havegange - hvor vi sammen minder hinanden om, at stierne i vores forening skal holdes fri for ukrudt: 8. maj, 12. juni, 4. september og 2. oktober.

Arbejdsdage - hvor vi sammen udfører fælles arbejde - hvis I har ideer, så kom endelig frem med dem: 25. maj og 22. september.

Containerdage - til haveaffald og hvor der også leveres jord til fri brug i haverne: 11. maj og 21. september.

Sommerfest/jubilæum - hvor vi i festligt lag fejrer foreningen og hinanden: 10. august.

Standerstrygning - hvor vi siger farvel og tak for sæsonen og minder hinanden om, at vi skal tage hjem: 27. oktober

Share

Nyhedsbrev april 2024

Da Gud indkaldte alle måneder for at give dem hver sit vejr, kom lille forvirrede april for sent – og alle måneder havde fået deres. April blev meget ked af det – og derfor gav alle de andre måneder lidt af deres vejr – og derfor er april varm, kold, stille og blæsende!

Men april er alligevel sæsonstart – og bedre sent end aldrig. Flaget blev hejst 11. april – lige efter den ekstraordinære generalforsamling. Den gav en ny formand (Pia – have 1), ny vurderingsformand (Tine – have 2), to nye vurderingssuppleanter (Patrick – have 46 og Henrik – have 71) – og sidst, men ikke mindst – ny revisorsuppleant (Jakob – have 25). Desuden blev forslaget om at gøre bestyrelsesvalget fleksibelt (mellem tre og fem medlemmer) endeligt vedtaget.

Referater fra begge generalforsamlinger kommer på hjemmesiden snarest – der udestår lige et par detaljer.

Til gengæld kan I allerede nu se referatet fra seneste bestyrelsesmøde (https://www.hf1934.dk/intranet) – hvor vi både listede arbejdsopgaverne – og fordelte dem mellem os. Hvis I synes, vi har glemt noget – så sig endelig til. Vores næste møde er 23. april – herefter  vil vi også udkomme med årets datoer: arbejdsdage, containerdage, sommerfest, havevandringer og standerstrygning.

Share

Nyhedsbrev december2023

VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT

Aarhus kommune vil have styr på kloakeringen i kommunens kolonihaver – og det gælder også os. Teknisk forvaltning manglede indmeldinger på 22 haver hos os – det har vi nu fået ned til det halve – 11 haver.

Brian Kristiansen har kloakeret rigtigt mange af dem – men han havde ikke fået indmeldt alle. Dem har vi nu fundet (tror vi) – og der kommer styr på papirarbejdet snarest.

De sidste 11 haver er en skønsom blanding af ubebyggede grunde, igangværende byggerier, haver uden afløb – og kloakerede haver. Disse haveejere får direkte besked om, hvad de skal gøre – fristen for at søge dispensation eller bestille kloakmester er årsskiftet – så det er lige om lidt.

De haver, der er meldt rigtigt ind, har fået lagt ”certifikatet” ind i deres profilmapper på Voresforening.dk – og disse skal fremover fremvises ved evt. salg for at få penge for kloakering.

 

Forårets generalforsamling er 17. marts kl. 10 – I modtager indkaldelse senest fire uger forinden. Ønsker I at stille forslag til generalforsamlingen, så skal disse være sendt til bestyrelsen (haveforening1934@gmail.com) senest 25. februar.

Retningslinjer for forslag:

Der skal kunne stemmes ja eller nej.

Tilføj så mange faktuelle oplysninger som muligt (tidsplan, økonomi, lovlighed etc.)

Begrund forslaget – hvilke problemer løser forslaget/hvilke fordele indebærer det.

Bemærk at forslaget kun kommer til behandling, hvis du selv er til stede på generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan bede dig præcisere dele af forslaget – men ikke afvise det. Men hvis forslaget skønnes i strid med gældende lovgivning, kan dirigenten afvise dets behandling på generalforsamlingen.

Der kan indkomme ændringsforslag til dit forslag – det er op til dirigenten, om disse ændringsforslag skal sættes til afstemning.

Ny dagsorden med forslag, regnskab og budget udsendes derefter en uge før gf.

Og husk: Vi skal have planlagt en ordentlig fest i 2024 – vi bliver 90 år!!!

 

Vi skal til at sortere lidt mere affald i næste sæson, så der kommer nye containere med nye instrukser. Vi har bedt Kredsløb afhente de gamle – og derfor er bommene ikke låst. Men tak for at I alligevel ikke kører ind – vejen er slemt tilredt i forvejen!

Glædelig jul og godt nytår til alle - med ønsket om et snarligt forår

(Referat fra bestyrelsesmøde)

Share

Nyhedsbrev november 2023

Foreningens formand, Bo Panduro, har valgt at opsige sin have - og dermed udtræder han også af bestyrelsen. Ny formand er Raza Ghadar og som nyt bestyrelsesmedlem er indtrådt Salah Ghadar.

Vores lille haveforening er ligesom resten af området omkring Brabrandsøen voldsomt påvirket af den megen regn. Både veje og haver har stået under vand. Vi opfordrer alle haveejere - og især de mest berørte i svinget ved søen - til at udtænke ideer til at beskytte deres huse både på kort og lang sigt. Lige nu kunne det være en ide at benytte sig af de gratis sandsække på Eskelund.

Langt de fleste medlemmer har aktiveret deres profil på Vores Forening - det er dejligt. Desværre fungerer systemet ikke optimalt endnu - bl.a. kan man ikke se, hvem en besked er sendt til - og det kan gøre en tråd noget rodet. Vi beklager, at nogle af jer er blevet spammet - og indtil det er løst, bedes man kun sende nye beskeder - ikke besvare. Vi er pt. ved at lægge relevante dokumenter ind i hver havemappe - og det skulle gerne blive en kæmpe hjælp for jer allesammen - mere om det senere. I vil meget snart modtage oplysning om nyt pbs-nummer til januarbetalingen.

Share

Nyhedsbrev oktober 2023

Så blev efterårets container fyldt - men desværre lidt for fyldt. “Dørene” kan ikke lukkes - og hvis ikke vi selv flytter rundt på indholdet, så de kan lukkes - så kommer vi til at betale et par tusinde kroner for en kran til arbejdet. Det ville være træls!

Derfor: Kl 16 i dag bedes alle våbenføre mænd og kvinder møde op med handsker og greb - og sørge for at få løst problemet.

På forhånd tak!

Share

Nyhedsbrev september 2023

Sæsonen lakker mod enden - og bestyrelsen har også holdt sit sidste møde - se referat her

Husk havecontainer 7. oktober - og hent også gerne frisk jord til haven i samme omgang.

Når vi mødes igen til foråret, har vi skiftet Kolonihaveforbundets økonomiservice ud med et andet system, der er betydeligt billigere (men også med mere arbejde til os selv) - og som også kan fungere som intranet for foreningen. Nærmere om dette på generalforsamlingen i marts.

Vi skal også til foråret tage stilling til, om vi skal åbne for høns og bier i foreningen.

Årets sidste begivenhed er standerstrygning 29. oktober kl. 10.00. Formanden siger farvel, Lone bager boller og de gode haveejere tager selv kaffe med. Efter flagstrygningen er der aflæsning af havernes vandmålere. HUSK AT HAVERNE IKKE MÅ VÆRE AFLÅSTE DENNE DAG

Share

Nyhedsbrev august 2023

Årets sommerfest blev afholdt med softice, skattejagt, mad, torden, musikquiz og godt humør. Tak til aktivitetsudvalget for det fine arrangement.

Vi trækker i arbejdstøjet igen 3. september - fra kl. 10 til 14. Opgaverne er renovering af bord-bænkesættene på fællesgrunden og lugning af p-pladsen.

Årets sidste havevandringer er 28. august og 25. september.

Container til haveaffald er 7. oktober - og der vil igen blive lagt harpet muld på pladsen også.

Og så lige en hyldest til de to præmiehaver - Anette og Bo Panduro i have 22 og Mette Wuns Pedersen i have 6. De vil blive hyldet til standerstrygning 29. oktober.

Share

Nyhedsbrev juni 2023

Se referat fra bestyrelsens sidste møde i foråret her

Sidste havevandring er lige om hjørnet - på bestyrelsens møde i august vil vi diskutere retningslinjerne omkring renholdelse af stier, veje og hække. Hvis I har indspark, så tag fat i et bestyrelsesmedlem - eller skriv til mailen haveforening1934@gmail.com

Vi har problemer med at komme af med vores pap- og glasaffald. Hvis der ikke er plads i containerne, bør man tage affaldet med hjem igen. Vi risikerer, at renovationen nægter at tømme de overfyldte containere. Sådan ser der ud lige nu!

Ventelisten er nu opdateret - og ligger på vores hjemmeside - se her

Have 13 er solgt - farvel til Emil og goddag til Ebbe og Sidse.

Share

Nyhedsbrev maj 2023

Vigtige datoer for foråret:

Containerdag: 20. maj

Arbejdsdag: 21. maj (vej i foreningen og rabatten foran foreningen repareres, flagstangen rettes op, trailerpladsen ryddes, p-pladsen bliver igen indrettet i båse og fællesgrunden gøres pæn)

Havevandringer: 17. maj og 14. juni

Referat fra bestyrelsens møde kommer på hjemmesiden næste uge

 

Hold øje med kalenderen for sociale aktiviteter

Share