Nyhedsbrev oktober 2024

Vi lukker for sæsonen søndag den 27. oktober kl. 14.00 – ved flagstangen på p-pladsen. Anders er toastmaster – kom og syng en sang og hyld de to havevindere (Jakob, have 25 og Anja og Jørgen, have 33).

 Dagen markerer også, at det nu er slut med at overnatte i foreningen.

Der må heller ikke køres på vejene – og bommene lukkes, så snart skraldecontainerne er afhentet. Vejen åbnes igen 1. marts.

 Men efter vinter kommer vår – og vi fejrer åbningen ved at holde generalforsamling søndag den 30. marts i Marselisborgcentret. Dagsorden, regnskab, budget og eventuelle forslag kommer ud i løbet af februar/marts.

 Allerede nu kan vi fortælle, at bestyrelsen har to forslag på gf. Det første er etablering af en sti mellem  støjværnet og haverne 34 og 39. Det andet er en hjælpende hånd til de vandlidende haver ved Kongevejen – nemlig betaling af/tilskud til pålæggelse af jord. Til gengæld har bestyrelsen besluttet, at det er slut med at pumpe på foreningens regning.

 Husk at aflæse jeres vandforbrug senest 31. oktober.

Og tak for en dejlig sæson - lidt rigeligt med dræbersnegle, men masser af godt humør :-)

Share