Nyheder juni 2019

Hermed en lille opdatering fra bestyrelsen

Vi har havevandring i morgen kl. 15 med øl og sodavand. Vi går en tur rundt i foreningen og hyggesnakker og kigger på om hækkene er ordnet. Vi mødes på fællesgrunden og opfordrer alle der har tid til at deltage.

I anledning af at foreningen bliver 85 år har vi besluttet at lave en lille “fødselsdagsoverraskelse” som bliver afsløret til sommerfesten.

Hvis man bruger “aflæsningspladsen” i starten af kongevejen vil vi gerne opfordre til at man fjerner de ting man får leveret hurtigst muligt, gerne samme dag. Det gælder ligeledes opbevaring andre steder i foreningen, specielt på fællesgrunden, da den snart skal danne rammer for vores sommerfest.


Her kommer også en påmindelse fra aktivitetsudvalget

Vi har i år arrangeret et “havelotteri”. Det kommer til at fungere sådan at man tilmelder sig på hjemmesiden og så trækker vi en vinder til sommerfesten. Vinderen får så resten af deltagerne som “hjælpere” et par timer i haven d. 30. juni. 


Vores fantastiske sommerfest (og børnefestival) nærmer sig også hastigt, allerede d. 22. juni. Husk tilmelding på hjemmesiden, hvor man også kan vælge hvorvidt man vil hjælpe med opsætning af telt, eller nedtagning af telt. Når vi har sat telt op om fredagen holder vi sommerbio, hvor alle er velkomne. Der er popcorn og slik!

Tilmelding senest d. 15. juni.


Sidst - men ikke mindst - vil vi meget gerne reklamere for den havekonsulent vi får på besøg d. 15. Juni kl. 10. Tilmelding på hjemmesiden og mere informationer på hjemmesiden.


Vi håber at I alle vil deltage og glæder os til nogle dejlige arrangementer.