Nyheder maj 2020

Bestyrelsen har holdt møde onsdag den 13. maj.

Blandt emnerne var tidspunktet for de årlige havevandringer, hvor ukrudt i hækken skal være fjernet jf. vores ordensregler:

I år finder de sted den sidste weekend i maj, juni, august og september (lørdag kl. 12)

De haver som har en rende til vand ud mod vejen skal ligeledes sørge for at der er fri passage for vand, dvs. det høje græs skal være klippet væk.

På grund af Corona deltager kun to medlemmer fra bestyrelsen. Dette kan ændre sig over sommeren, som samfundet åbner igen.

Husk iøvrigt at hækken skal være klippet senest d. 1. august.

Klagesager

På mødet behandlede vi 3 klagesager.

Dels en klage over misligholdelse af have, en klage over trailerparkering og en klage over skud med luftgevær.

Der er flere haver i foreningen som ikke bliver holdt. Det anser bestyrelsen for at være et stort problem. Bestyrelsen arbejder med hvilke konsekvenser misligholdelserne skal have for de relevante haver.

Dette arbejde forsætter på kommende bestyrelsesmøder.

Vi diskuterede ligeledes trailer, som blokerer havesti gennem længere tid og skud med luftvåben.

Trailerejeren er blevet kontaktet af bestyrelsen.

I sagen med skud har vi påpeget, at skud er strengt forbudt og ikke skal gentage sig.

Generelt opfordrer vi til dialog, når der er konflikter, så konflikter kan tages, inden de bliver for store. Bestyrelsen kan kun opfordre til dialog.

Dialog er vejen frem.

Fællesgrunden 

På Fællesgrunden vil bestyrelsen etablere en vandhane, når vandmåleren flyttes til et mere hensigtsmæssigt sted, end hvor den står nu.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen, HF1934